Tilbage til Alle begivenheder

Drejekursus i stentøjsler eller lertøj


Kunne du tænke dig, at lære at dreje eller genopfriske dine drejekundskaber, så er dette kursus et godt sted at starte. Vi arbejder på elektriske skiver, men der er også mulighed for at sidde på den klassiske gammeldags sparkeskive.

Vi arbejder med grundlæggende drejeteknik, centrering, ler æltning, afdrejning og sluttelig dekoration. Der bliver en glasuraften senere.

Underviser er uddannede keramiker Christian Sonne*.

Pris for 2 dages undervisning inklusiv let forplejning og te/kaffe: 2.250,-

Tilmelding og flere informationer: kontakt@leymus.art

Giv gerne besked, hvis du gerne vil deltage i et drejekursus, men ikke kan på denne dato. Så samler vi et hold senere!

“Jeg fik den allermest fantastiske og omsorgsfulde introduktion til keramik af Inger Rokkjær som brændte for raku, at være i kontakt med leret og den gode samtale. Efter Inger fik jeg mulighed for at frekventere Martin Bodilsen Kaldahl da han havde værksted i Odder. Han lærte mig blandt andet at dreje i plastisk ler med ziehklinge. Efter Martin søgte jeg ind på kunsthåndværkerskolen i Kolding hvor jeg lærte at udvikle glasure og arbejde med mange forskellige teknikker. Af de mange store lærekræfter jeg mødte der, kan jeg nævne Lisbeth Voigt Durand, Niels Lauesen, Takeshi Yasuda, Peder Rasmussen med mange flere. Under studiet var jeg så heldig at være en del af det første Clay To Day symposium på Tommerup teglværk som assistent for den amerikanske keramikker Marylyn Dintenfass og medhjælper for James Leedy. I 1991 fik jeg optaget to værker på Vestslesvigs Kunstforening af 1989 og i 1992 tog jeg afgang i selvvalgt projekt med saltbrændt porcelæn. Her fik jeg udtalelsen Usædvanlig følsomhed for stof og form. “ Christian Sonne

Forrige
Forrige
26. oktober

Strikke aften hygge

Næste
Næste
2. november

Strikke aften hygge