Leymus - betydning:
“Leymus er den latinske betegnelse for marehalm. Marehalmen er eksistentiel for kysten, da den med sit rodværk fæstner sandet og skaber grobund. Sandkorn, der ellers ville fyge omkring finder plads og sammen med andre sandkorn skabes klitterne. Dertil rummer navnet Leymus både leg og muse, som passer så fint til et sted, skabt til kreativitet.“ Hanne Birgitte Schwarz - underviser og ejer af Leymus
KONCEPTET
Hvad kan du lave i Leymus?
Her kan du finde plads til oplevelser og hygge - og rum til fordybelse. Du kan komme som besøgende eller som medlem med måneds- eller klippekort
Du kan benytte keramikværkstedet med drejeskiver og det kreative værksted
Du kan deltage i diverse kreative kurser fx akrylmaling og lære at dreje, både i gruppe og som enkeltundervisning
Du kan få en lækker atelierplads
Du kan møde mennesker
Du kan deltage i kunstnerevents, musikevents og fortællingsaftner
Du kan finde en hyggelig plads til studie og hygge i loungeområdet
Leymus´hjerte: KERAMIK-VÆRKSTEDET
Så snart, du har deltaget i et kursus hos Leymus og lært værkstedet at kende, har du mulighed for at købe et 10-turs-kort og frit komme indenfor åbningstiderne. Tirsdag og torsdag er der mulighed for undervisning og støtte, de andre dage, skal du være selvhjulpen, men du er altid velkommen.
Der står 6 moderne drejeskiver, du kan bruge. Leret skal købes hos Leymus og primært bruges imens du er i værkstedet.
Vi har et stort udvalg af glasurer, som du må bruge under vejledning.
Jeg er jeres underviser. Min navn er Hanne Birgitte Schwarz. Jeg åbnede værkstede for godt 5 år siden, da jeg selv savnede et sted at mødes med andre, være kreativ og hvor der er ro, plads og mulighed for fordybelse.I godt 15 år har jeg undervist i keramik, jeg har taget utallige kurser og selv samlet masser af erfaring med keramik. Som billedkunstlærer medbringer jeg en meget pædagogisk tilgang til undervisningen, og jeg elsker når kursisterne lykkedes med deres projekter og drømme!
Jeg trives bedst, når jeg kan lytte til lidt stille jazz, det vil du bestemt opdage, - og selv har tid til at dreje eller skabe en finurlig keramik-skulptur.
Under kurser og events finder du keramik-kurser fx drejekurser, løbbinding-, maler- og alle mulige andre spændende kurser, workshops og events. Disse er linket til webshoppen, hvor du kan booke.