Tilbage til Alle begivenheder

Akrylmaling: Havet og kysten i lys og skygge


Malerkursus: Kysten og havet i lys og skygge.

Forårsstemning ved Vestkysten? Endnu er luften klar og perfekt til smukke havbilleder. I weekenden 30/4-1/5-2022 har du muligheden for at få malerundervisning og blive inspireret af den dygtige nutidige skagensmaler Iia Madsen. Ia maler både huse, mennesker og bybilleder, men er måske mest kendt for sine fantastiske akrylbilleder af lyset og bevægelserne i bølgerne.

Der lægges op til en sjov og hyggelig arbejdsweekend. På akrylmalekurset har du mulighed for at arbejde på egne billeder og få en opgave. Vi starter lørdag morgen med et smut til stranden, evt. med fotoapparatet i lommen. Har du selv inspirations materiale med, er det naturligvis også fint. For dem der ønsker det, vil Iia så indlede kurset med en opgave, der tager udgangspunkt i landskabet, og derfra vil værkstedsundervisningen være baseret på individuelle samtaler omkring dit maleri. 

Kurset er åbent for alle, så kom og lad dig inspirere, bliver udfordret og lær mere om kunsten, at lade lyset skabe bevægelser. Der er plads til 8 personer, og kurset finder sted ved 4 tilmeldinger.

Du kan medbringe egne materialer. låne eller købe hos os. Vi hjælper gerne med at finde en overnatningsplads.

Prisen inklusiv forplejning: Kr 1.800,-

Læs mere om Iia her:  https://iiamadsen.com/

Forrige
Forrige
23. april

Løbbindingskursus

Næste
Næste
30. april

Ler-snirkelkrukker - Lehm-Kringekrüge