Tilbage til Alle begivenheder

Påske i lerværkstedet - 3 dage - 3 teknikker!


  • Leymus 30 Houstrupvej Nørre Nebel, , 6830 Denmark (kort)

3 dage - 3 teknikker

Et hyggeligt og lærerigt allround-kursus i keramik

Om du er begynder i keramik eller øvet - her har du mulighed for at fordybe dig og få lært og/eller arbejdet med 3 grundlæggende teknikker: Drejning, plade- og pølseteknik

Vi tænder op i brændeovnen og der er kaffe og saftevand på kanden.

Vi er de eneste, der arbejder på værkstedet i de 3 dage, hvor kurset finder sted, dog kan der komme nysgerrige kunder i butikken.

 
 

Velkommen i Leymus hyggelige og inspirerende værksted, hvor der er kaffe/te på kanden. Din underviser ved dette 3-dages forløb er ejeren af værkstedet, Hanne Birgitte.

Der er plads til 10 deltagere til kurset, der finder sted ved 5 tilmeldinger.

Leymus er et åbent værksted med et lille salgshjørne og en cykeludlejning.


Program

Mandag den 25/3 10-16:

Når vi har fået en kop kaffe og lært hinanden at kende, skal vi i gang med den første teknik: Pølseteknik. Denne teknik egner sig både til fx at bygge skulpturer, skåle og vaser op. Du får en introduktion i, hvordan du kan opbygge, og hvad du skal være opmærksom på. Praktisk er det, at værkstedet har en “pølsemaskine”, så du hurtigt kan skabe større værker. Efter frokostpausen kan du prøve kræfter med pladeteknik. Denne teknik er ideel til fade, krus og vaser - der kan med fordel leges med mønstre, tryk og begitning, der er en lerfarve, som må påføres de læderhårde værker.

Efter hver introduktionen kan du arbejde med det, du har lyst til. Måske har du gode ideer og planer med, til hvad du vil lave. Hvis ikke, behøver du ikke selv opfinde den dybe tallerken;) - Der er masser af inspiration og hjælp at hente. Du kan fx lave skåle og kopper med flotte mønstre og fx pølse en større vase op.

2. Tirsdag 9:30-12:30 eller

12:30 - 15:30

I dag får du mulighed for at lære at dreje!

Vi deler holdet op i 2 og sætter os til de elektriske drejeskiver, hvor du får undervisning i de grundlæggende teknikker og kan dreje dine første værker.

Priser:

Kun mandag: kr. 600,-

Mandag og onsdag: kr. 850,-

Tirsdag og onsdag: kr. 950,-

Alle 3 dage: kr. 1350,-

3. Onsdag 10:00-16:00

Frit arbejde i værkstedet. Vi deler os igen op, så vi alle kan nå at komme til drejeskiverne og få drejet de læderhårde værker af. Denne sidste dag er også dagen, hvor mandagens større skåle lige kan blive finpudset. Ellers er der frit, hvad du kan arbejde med.

Vi arbejder med stentøjsler, så dine værker nemt må komme i opvaskemaskinen og ellers også er meget robuste. Leret tilkøbes hos Leymus.

Når dine værker er tørre bliver de forglødede og hvis ikke andet er aftalt, får de en transparent glasur. Booker du alle 3 dage, kan du gratis komme til en glasuraften eller -dag, så du selv kan være med til at færdiggøre dine ting og give dem præcist det udtryk, du ønsker.


Book din plads på kurset:

3 dage 3 teknikker (3 Tage mit 3 Technicken)
fra 1.350,00 kr.

3 dage i lerværkstedet.

3 hyggelige dage, hvor vi arbejder med pølse-, dreje og pladeteknik. Denne booking gælder alle 3 dage. Vil du kun deltage i en del, så skal du aftale det via mail.


Forrige
Forrige
21. marts

Torsdags keramik formiddag

Næste
Næste
29. marts

Påskehygge i lerværkstedet - for store og små