Tilbage til Alle begivenheder

Nytårs raku - keramikbrænding

  • Leymus 30 Houstrupvej Nørre Nebel, , 6830 Denmark (kort)

Nytårsraku!

Når januarmørket sænker sig, tænder vi op i rakutønden og det bliver magisk: Rødglødende keramik midt i mørket og kulden!

Vær med til en hyggelig aften med lidt lækkert mad og drikke!

  • Lørdag den 6. januar klokken 16 - 20 (eller så længe det tager)

For at være med skal du have besøgt Leymus værksted i god tid og have lavet 2-4 værker i rakuler, som vi forgløder for dig. Det kan du til enhver tid indenfor åbningstiderne. Leret koster ekstra. Men så er du også klar til at deltage…

Hvad vil det sige, at brænde raku?

Rakubrænding er en gammel asiatisk keramiktradition, hvor du brænder dine lerværker fx i en ombygget tønde. Raku giver de mest spændende, uforudsigelige og super smukke udtryk.

Før vi brænder skal der glaseres

Imens glasuren tørrer og rakuovnen bliver varm holder vi spisepause, inkluderet i prisen er en let anretning (sandwichs eller lille lun ret).

Brændingen

Vi brænder i en isoleret olietønde. Du kan følge med i opvarmningen via et hul i låget. Efter ca. 20 min. er temperaturen mellem 800 og 1000 grader, glasuren smelter og leret er nærmest hvidglødende. Så er det tid til at slukke og lægge hver enkelt ting over i noget brændbart materiale. Det selvantænder, og man lægger låg på, som forhindrer ilten i at kommet til.

Ved denne proces bliver leret, der hvor det ikke har fået glasur, sort og glasuren kan krakelere som følge af den bratte temperaturændring. Når værkerne er renskurede, kan vi beundre dem, og du får dem straks med hjem.

Lad dig overraske og begejstre - det er aldrig til at vide, hvordan resultatet bliver…

Pris inkl. ler og lidt lækker aftensmad: 485,- kr.* For tilmelding skriv en mail.

*Kurset finder først sted ved 3 tilmeldinger. Maks 8 deltagere på kurset.

Forrige
Forrige
8. december

Drejekursus - keramik

Næste
Næste
12. januar

Drejekursus