Tilbage til Alle begivenheder

Raku-workshop del 2 -brænding

  • Leymus 30 Houstrupvej Nørre Nebel, , 6830 Denmark (kort)

Magiske raku –keramik- rakubrænding

Velkommen til en hyggelig dag ved raku-brænde-tønden - For alle, der har deltaget i del 1 af workshoppen eller på anden vis har raku-værker klar til brænding hos Leymus!

I dag skal vi have tændt op i raku-tønden -

…Men først skal der glaseres! Imens glasuren tørrer og rakuovnen bliver varm holder vi spisepause, inkluderet i prisen er en frokost (sandwichs eller lille lun ret).

Pris for en hyggelig dag ved tønden inkl. glasur og et let måltid (sandwich eller lign.) kun kr. 400,-

Hvad sker der på denne workshop:

Vi brænder i en isoleret olietønde. Du kan følge med i opvarmningen via et hul i låget. Efter ca. 20 min. er temperaturen mellem 800 og 1000 grader, glasuren smelter og leret er nærmest hvidglødende.

Så er det tid til at slukke og lægge hver enkelt ting over i noget brændbart materiale. Det selvantænder, og man lægger låg på, som forhindrer ilten i at kommet til.

Ved denne proces bliver leret, der hvor det ikke har fået glasur, sort og glasuren kan krakelere som følge af den bratte temperaturændring. Når værkerne er renskurede, kan vi beundre dem, og du får dem straks med hjem.

Rakubrænding er en gammel asiatisk keramiktradition, hvor du brænder dine lerværker fx i en ombygget tønde. Raku giver de mest spændende, uforudsigelige og super smukke udtryk.

Dette kursus er til alle! Du behøver ikke at være øvet i lertøjet for at være med, bare du har lyst og mod til at prøve. Raku-kurset er fordelt over 2 gange, der er tid til at lære teknikker og hygge omkring tønden.

Lad dig overraske og begejstre - det er aldrig til at vide, hvordan resultatet bliver…

*Kurset finder først sted ved 3 tilmeldinger. Maks 5 deltagere på kurset.

Forrige
Forrige
24. maj

Krea og keramik for hele familien

Næste
Næste
26. maj

Krea og keramik for hele familien