Herunder finder du tilbud til små kreative keramikkurser for hele familien. Vil du på drejekursus eller andre kurser og workshops, så tjek “Kurser og events

Skab unikke minder med keramik for hele familien

Jo, du kan godt male på keramik hos Leymus, men hvad med selv at lave keramikken - helt fra bunden af?!

Lav din egen unikke kop, finurlige snirkelkrukker eller skåle med smukke mønstre. Lav julenisser, fantasidyr eller andet sjovt. Se vores tilbud til familie-lerhygge her.

PS: Skriv en mail for yderligere tilbud til jer der er 4 personer eller flere….

  • For voksne og børn (fra 6 år)

    Skal der skabes gode minder, så tag venner eller familien med på koppe-kursus. I lærer at lave jeres egen kop med pladeteknik. Koppen dekoreres med tekst, mønstre og evt. hank.

    Det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige og dertil får du både din helt egen personlige kop/krus og nogle kreative timer i lerets verden. Inkl. stentøjsler, undervisning og en flot glasur. Ekstra ler beregnes. Varighed ca 2,5 time

    Pris per person: 350,-

    Se ledige tider og book her

  • Kvalitetstid med forældre eller bedsteforældre!

    Workshoppen varer ca 2,5 timer i værkstedet. Efter en kort introduktion kan fantasien slippes løs! Vi arbejder i denne workshop med håndmodellering og pladeteknik. I får en intro i håndmodellering og små skåle, der kan dekoreres med begitning. Derefter hygger I selv, men der er naturligvis altid hjælp og vejledning at hente. Prisen er per par (for børn mellem 3-14 år sammen med en voksen) eksklusiv ler. Kr. 350,-

    Der er saftevand, te og kaffe på kanden. Sandwich/kage eller andet kan tilkøbes.

    Pris for en voksen med barn kr. 350,-

    Se ledige tider og book her

  • For voksne og børn fra 6 år. Du får en intro i arbejdet med leret, hvorledes der rulles ud, formes og “limes” elementer på dine værker. Vi har diverse ting til at lave mønstre, men du kan også gerne medbringe bedstemors hæklede julehjerter, flotte blade eller lignende til at trylle mønstre. Leret er hvidt, men du kan dekorere med begitning (lerfarve) - efter forglødningen giver vi dine værker en klar glasur. Vil du have anden glasur, skal det aftales og koster evt. ekstra.

    Pris per person for 2,5 timer i værkstedet:

    Kr. 200,-

    Se ledige tider og book her

  • Lav din egen smukke snirkelkrukke. Snirkelkrukker er smukke og nemt at gå til. Der skal rulles ler ud til en bund, sættes navnestempel i og så kan man komme i gang med at “lime” snegle og andre mønstre på. Pølserne laver vi til jer i en “pølsepresse” - det er dejligt nemt: I får dem serveret på et sølvfad ;)

    Prisen er per krukke inkl. ler, forglødning og glasurbrænding.

    Kr. 425,-

    Se ledige tider og book her

Ler kan bare SÅ meget…

  • Ler og kunst - for alle

    Det er et fantastisk materiale til at udøve kreativitet. Og du behøver ikke være kunstner for at få gode resultater!

    Med lidt vejledning og det rigtige værktøj kan både børn og voksne trylle smukke, sjove, brugbare værker!

  • Materialet

    Prøv at føle leret. Du kan så meget med det: Fx forme figurer og store vaser med pølseteknik, rulle ud og lave smukke og sjove fade eller kopper med pladeteknik - og slutteligt at dekorere dine værker, male på keramik eller få et indblik i dyppeglasurens forunderlige verden, hvor “lyserød mælk” efter glasurbrændingen står som den smukkeste grønne glasur.

  • God undervisning og kvalitetstid

    Book kvalitetstid til dig selv og andre. Om du kommer til lerhygge med familie og venner, eller du booker et kursus - hos Leymus er der fokus på kvalitet. Professionelt værktøj og 1. klasses materialer. Værkstedet emmer af hygge og der er fokus på dig og din læring.